Historisk vandring i vores landsby v. Else Trier

Høje Taastrup
Navnet Taastrup blev første gang registreret i 1150 som Thorstenstorp og betyder Thorstens udflytterbebyggelse.

Bebyggelsen er dog ældre. Allerede ca. 500 f.v.t. lå der indtil flere gårde og et par landsbyagtige anlæg syd for den nuværende landsby. Omkring år 1000 lagde Thorstens udflyttergård, eller en mindre landsby, sig fast omkring Bygaden. I 1600-tallet blev ordet 'Høje' tilføjet navnet. På dette tidspunkt var Høje Taastrup en mellemstor landsby med én kirke, 12 gårde og 16 huse.

I dag er det meste af landsbyen væk, men kirken, nogle af husene og tre gårde er tilbage. Mens de tilbageblevne gårde ligger udenfor selve landsbyen, kan de gamle skoler, et legathus, smedjen etc. stadig ses i den gamle landsby.

Det meste af landsbyen Høje Taastrup er væk i dag. Den lille rest, der er tilbage, er til gengæld et besøg værd, idet den bl.a. rummer de gamle sociale institutioner. Start turen gennem landsbyen i nutiden. Start ved det nye rådhus.

1. Høje Taastrup Rådhus (Bygaden 2) er tegnet af arkitekt Robert Rasmussen og bygget først i 1980'erne. Bemærk, at rådhuset er holdt i røde sten for at harmonere med den gamle kirke fra middelalderen, der ligger tæt herved.

Læg mærke til den spændende udsmykning i vejanlægget op til rådhuset af Kasper Heiberg. Her ses bl.a. et oprejst fortov og en sten, der ligner et bundt kæder. Foran rådhuset står en stor skulptur, Thors Hammer, af Børge Jansberg, som de nyudklækkede studenter fra Høje Taastrup Amtsgymnasium hvert år danser rundt om. På rådhusets facade ses kommunens byvåben. De fire kløvere symboliserer, at det var et bondesamfund. De røde mure symboliserer henholdsvis København og Roskilde.

Gå til højre op imod landsbyen.

2. Forskole (1904-75) (Bygaden 25) er et rødt hus, bygget i 1904. Tidligere var der skolestue for sognets yngste i stueétagen og beboelse for andenlæreren på 1. sal (Bygningen rummer i dag Øtofteskolen). Gå over gaden til hovedskolen.

3. Høje Taastrup Skole (1884-1975) (Præstegårdsvej 2) er en gul bygning. Til højre var der tidligere privatbolig for førstelæreren og til venstre skolestue. På tværs ligger en gymnastiksal bygget i 1930'erne. (Bygningen rummer i dag Øtofteskolen). Fortsæt turen op imod kirken.

4. Høje Taastrups ældst bevarede skole fra 1740'erne (Bygaden 36) er en rød bygning med stråtag. Fra 1740'erne-1884 var der skolestue i den ene ende af huset, og bolig for læreren i den anden ende. (Huset blev gennemrestaureret dels i 1806 dels i 1960'erne. I dag er her privatbolig).

Legathuset fra 1747 (Præstegårdsvej 1). Bemærk at Legathusets ene mur er bygget ind i kirkegårdsmuren.

Jens Andresen, der var ejer af godset Benzonsdal fra 1744-57, skænkede i 1740'erne bl.a. et legat til dette grundmurede aftægtshus for tidligere fæstere under Benzonsdal. JAB og JAS, som der står på hver sin gavl af huset betyder ikke I arme bønder, I arme syndere, som børnene førhen nød at sige. JAS, som der står på gavlen ud mod kirkestien, henviser selvfølgelig til godsejer Jens Andresen, og årstallet 1747 til året for husets opførelse. På den anden gavl står JAB for fruen, Ide Amalia Barfoed. Legathuset rummede førhen fire værelser med plads til otte. (I dag er her privatbolig).

Følg kirkegårdsmuren til højre.

5. Mindetavle på kirkegårdsmuren over kongerne Svend og Knud, der i 1149 sloges foran Høje Taastrup Kirke, og over fredsforhandlingerne i Høje Taastrup præstegård 1658.

Svend, Knud og Valdemar:

Saxo fortæller i sin Danmarks Krønike, at kong Knud af Jylland i 1149, mens kong Svend af Sjælland var i Skåne, sejlede ind igennem Roskilde Fjord, hærgede og plyndrede Roskilde og tog østover. Det berettes, at kong Svend snart efter samlede nogle mænd, fulgte efter og indhentede Knud og hans følge foran Høje Taastrup Kirke. Her udspilledes et slag, hvor ingen af de to konger dog deltog. Knud måtte ikke for sine mænd, fordi han var for ung, og Svend flygtede. Trods flugten blev kong Svend siden udråbt som sejrherre, fordi det var hans mænd, der sejrede.

Svenskekrigene og fredsforhandlingerne 1658:

Mens Svend Gønge og hans folk i 1658 prøvede at holde svenskerne i skak, forhandledes der fred i Høje Taastrup Præstegård fra den 16. til den 18. februar 1658. Freden blev den hårdeste i Danmarks historie, idet vi her mistede Skåne, Halland og Blekinge i Sver ige, Bohus og Trondhjem Len i Norge, samt Hveen og Bornholm. Bemærk, at mange af de tabte landsdele mindes i gadenavnene i dag.

Høje Taastrup Præstegård blev bygget i 1855, mens grundtvigianeren, Fenger, havde præstekaldet. Præstegården var indtil en brand i 1935 en firlænget gård, hvor en af længerne var bygget ind i kirkegårdsmuren. I dag er det gule stuehus og lidt af kuskefløjen bevaret. B.S. Ingemann efterlod, da han i 1850'erne besøgte pastor Fenger, et digt, der i dag hænger i præstens stue prentet i guld på marmor.

Høje Taastrup Kirke er bygget af frådsten. Kirken bestod oprindelig af et romansk skib og et mindre kor opført i perioden 1050-1150. Kirken blev viet til apostlen Bartholomæus. Våbenhuset (kvindernes indgang) på nordsiden af kirken er fra ca. år 1200. Sakristiet er bygget i mellem 1250-1400. Tårnet mod vest er bygget omkring 1400. Våbenhuset mod syd (mændenes indgang) er bygget mellem 1250-1400, og er i dag indgangen til kirken. Bemærk den flotte renæssancefacade på våbenhuset mod syd.

Lindormen omkring Høje Taastrup Kirke Et vandresagn beretter, at en lindorm engang lagde sig om kirken med halen ved kvindernes indgang og gabet ved mændenes, så ingen kunne komme ind i kirken De gæve landsbykvinder tog nu kampen op og opfostrede en tyrekalv med fløde. Da der var gået tre år førte fire unge piger, klædt i hvidt, tyren op til lindormen, der hurtigt blev dræbt. Beboerne kunne nu atter komme i kirke.

I våbenhuset står en foldebænk, et specielt møbel her fra Hedeboegnen. Krydshvælvet i kirken er fra 1400-tallet.

I kirken hænger en kårde fra en svensker, fændrik Johan Schytte, der døde i fabruar 1659. Han blev dødeligt såret, da svenskerne forsøgte at indtage København. Det siges, at tages kården ned, bryder krigen med svenskerne atter ud. I sakristiet findes en gravsten over Jens Andresen, der bl.a. omtaler hans legat til Legathuset og til skolen.

(Kirken er normalt lukket, men graveren har nøglen).

Her ligger hunden begravet:

Skønt Høje Taastrup præstekald var et af de største i landet (ca. 180 td. land) fortælles det, at en kone fra Taastrup Valby i 1640'erne bestak præsten; han begravede hendes hund på kirkegården, mod at hun tilskødede kirken lidt jord. Så, her på Høje Taastrup kirkegård ligger hunden begravet.

Gå ud ad den port, der ligger lige frem.

6. Smedjen fra 1700-tallet (Bygaden 53) er et smukt hvidt hus med sort bindingsværk, der indtil for nyligt var beboet af de katolske Assumptionssøstre. Huset havde tidligere lidt jord, og blev kaldt Kirkebakkegård. Huset rummede en smedje, der var aktiv fra 1777-1890. Bemærk de buede vægge og de svære jernringe på gavlen. Essen kan stadig ses, og i gården står den gamle slibesten. Smedjen er i dag genopført på Blaakildegård i en formindsket udgave (Skolevej 54).

I huset på hjørnet (Bygaden 55) boede graveren førhen. I nabohuset fra 1910 (Bygaden 59) boede skomageren.

7. I det hvide hus på den anden side af gaden (Bygaden 40) holdt en Høker til fra sidste halvdel af 1800-tallet. Stalden i længen bagved blev førhen kaldt Salen, da man dengang samledes til fastelavn her.

Nabohuset er fra 1930'erne, bygget af Folmer, til irritation for flere, der syntes, at det to-etagers hus skæmmede.

8. Det hvide hus (Bygaden 65) på den anden side af gaden, var et gammelt husmandshus med 3 td. land i Taastrup Huse, som maleren L.A. Ring smukt har foreviget.

Gå evt. et lille smut ned ad strædet til venstre. Her ses et gammelt stråtækt hus (Bygaden 63 A). Bygaden 63 B er fra 1700-tallet. Det er et af de gamle husmandshuse, der førhen havde 3 td. land ved Taastrup Huse.

Læs senere om at fortsætte turen ind i nabolandsbyen, Kragehave - eller gå tilbage.

9. Missionshuset fra 1912 (Bygaden 38), blev bygget, mens en indremissionsk præst, pastor Heegaard, havde præstekaldet. Pengene kom til, ved at bidragyderne købte mursten á 5 øre til det nye missionshus. Huset er rødt, og vinduerne har en gotisk bue for ikke at afvige fra kirken. (Huset blev revet ned i 2011).

10. I det lille gule hus (Bygaden 47) på den anden side af vejen, var der bager i begyndelsen af dette århundrede.

I 1890 åbnede Brugsen i den lille bygning (Bygaden 45). Fra 1930'erne til 1985 holdt den til i det store gule hus.

Gå til højre ned ad Frøbjerget og afslut turen i nutiden.

11. Høje Taastrup Amtsgymnasium og VUC Vest

(Frøgård Allé 10) er tegnet af arkitekt Henning Larsen. Bygningen er fra 1981 og holdt i hvidt og blåt. Høje Taastrups gamle vandtårn er nu udkigstårn.

Kragehave
Få en duft af det, du normalt forbinder med begrebet 'en landsby' og forlæng turen til nabolandsbyen Kragehave.
Navnet Kragehave blev første gang registreret i 1335 som Kraghehawæ, skønt bebyggelsen er ældre. Navnet Kragehave betyder en indhegning med krager.

I 1680'erne var Kragehave en lille landsby med 5 gårde og enkelte huse.

I dag er gårdene bevaret og hele 3 af dem ligger stadig inde i landsbyen side om side med flere af de gamle huse. I modsætning til Høje Taastrup, er Kragehave således en smuk velbevaret landsby.

12. Vejen Vænget danner skel mellem Høje Taastrup og Kragehave.

13. På højre hånd ses kort efter tre gamle huse. Først ses et gammelt hvidt daglejerhus med stråtag (Bygaden 48).

Huset (Bygaden 50), med gavl mod vejen, var et dobbelthus. Førhen boede huggeren i den bagerste del af huset.

Det smukke hvide stråtækte hus med sort bindingsværk (Bygaden 52) var førhen et husmandshus med 3 td. land. Fra 1873 var her desuden høker i venstre del af huset. I loen bag huset blev der tidligere holdt fastelavnsgilde.

Nabohuset (Bygaden 54) var også et gammelt husmandshus med 3 td. land. Her boede kalkbrænderen førhen.

Pladsen foran huset og Ny Munkegård hed Tobakstorvet, fordi de unge mænd førhen samledes her til en pibe tobak.

14. Ny Munkegård (Bygaden 56) afslører med sine buede gule vægge og det røde bindingsværk, at du står foran en af Kragehaves gamle gårde. Bemærk, at bjælkerne stikker frem for oven. Gården hed førhen Mølleagergård. Den blev i dette århundrede solgt til frøfirmaet Ohlsens Enke.

15. Nabohuset (Bygaden 58) var et gammelt husmandshus med 3 td. land. I længen med gavl mod vejen, var der førhen tærskelo. I huset bagved var der stald i den højre del og beboelse i den venstre del. På pladsen mellem huset og Engbjerggård var der førhen en hesteomgang.

16. Selvom Engbjerggårds (Bygaden 60) længe ud mod vejen er bygget i gule sten, kan du i porten og i gården se, at der blot er mure bygget uden på en smuk gammel lerklinet gård, gul med rødt bindingsværk. Nyd længere fremme synet af gården, der smukt spejler sig i et idyllisk gadekær. Kæret her er fra dette århundrede. Op ad Kragehave Parkvej ligger landsbyens gamle gadekær, Granteskæret.

17. På den anden side af gadekæret ligger syv kampesten som markerer, at der førhen var bystævne her.

Du kan evt. forlænge turen og fortsætte ud ad vejen. Snart efter er du ude på Kragehaves marker. Ellers, - vend om.

18. Godset er, skønt navnet, et gammelt jordløst hus.

19. Valdemar Andersens gård (Bygaden 81), der ligger tæt herved, er en meget velbevaret hvis gård med gråt bindingsværk. Det er den tredje af Kragehaves gamle gårde.

20. Det gule hus (Bygaden 77) blev bygget i 1908 til en niece til en høker, der førhen lå foran Valdemar Andersens gård. Fra 1936 til 1966 holdt Slagter Kragh til her. Slagteren kørte ud med kød og havde et mindre kødudsalg til højre. I midten var der bolig, til venstre stald til tre heste.

21. Smut lige op ad Toftevej og se to af de gamle jordløse huse. I det hvide hus (Toftevej 1) boede vejmanden førhen. Skønt nabohuset er forskallet med røde sten i dag, er det gammelt. Enkelte af væggene er endda lerklinede. Her boede silkehandleren førhen. I bunden af gaden, hvor der i dag ligger nogle nye huse, lå Kragehavegård oprindeligt.

Gå herfra tilbage på Bygaden.

22. Jens Nil's hus (Bygaden 73-75) er et smukt gammelt gult bindingsværkshus, opkaldt efter en tidligere ejer.

Huset er et gammelt husmandshus, der tidligere havde 3 td. land. Ligesom mange af de andre huse i Kragehave fæstede det under Den Nissenske Stiftelse i København.

Bemærk husets buede vægge. Først ses den gamle stald til højre. I midten var der privatbolig. Husets venstre del var bygget som en aftægtsbolig. Her boede førhen den kloge kone i Kragehave.