Sankt Hans
I LANDSBYEN V/VANDVÆRKET
FREDAG D. 23/6-2023 kl. 18

  

Nu er tiden kommet, hvor vi skal sende heksen til Bloksbjerg og Sankt Hans festen i landsbyen holdes ved vandværket. Vi sørger for at der bliver stillet grill og borde op. Alle tager selv mad og drikkevarer samt service med.

Følg med i opdateringer omkring arrangementet på Høje Taastrup landsbyens Facebook side.

Tilmelding senest d. 16/6-2023 til merethe@fehrend.dk el. SMS til 21454013

 

Program
Kl. 18:00: Grillen er klar til tilberedning af medbragt mad.
Kl. 19:30: Heksen sendes til Bloksbjerg. Efterfølgende hygge så længe vejret tillader det.

Praktisk info
Arrangementet er gratis. Medbring selv mad, drikkevarer og service.
Landsbylauget sørger for borde, stole og grill. Vi har brug for hjælp til at stille og fjerne borde mm før og efter arrangementet.

Tilmeldning
Foregår til Merethe Fehrend senest D. 16/6-2023 på tlf. 21454013 eller merethe@fehrend.dk med information om antal deltagere samt om man kan hjælpe med opsætning/oprydning.

 

 

 

 

 

Fredag 23. juni kl. 18:00 afholdte landsbylauget
Sankt Hans fest i landsbyen

Sankthans2017-002x picc
Sankt Hans i landsbyen

Tekst: Ole Thielemann
Foto: Ole Thielemann

 

Landsbylauget og innovationsudvalget stod for årets Sankt Hans fest i landsbyen.
I år var vejret ligesom sidste år, vel nærmest det man må kalde tvivlsomt
og et par timer før der skulle sættes borde og grill med mere op, var vi stadigvæk i tvivl,
men vi tog chansen og det viste sig at være et klogt valg.

Erfaringen fra sidste år medførte at logistikken kørte som smurt og heldigvis havde vi
de fornødne ekstra hænder og fødder til at hente borde og sørge for at de tunge
grill kom på plads. 
Bålet var bygget mandagen i forvejen og heksen ankom et par timer før
hun skulle ud på sin sidste tur til Bloksbjerg, top tunet og med en masse heksehyl
stoppet i mamelukkerne. 
Pga. af vejret havde vi valgt at vente med at sætte borde op
til sidste øjeblik, hvilket viste sig at være en god strategi, da den plads vi normalt bruger,
var kraftig påvirket af vinden, men vi fandt lige 82 pladser i læ af vandværksboringen,
og så var vi klar til spisning og hyggeligt samvær.

Som planlagt besteg Knud Svenning talerstolen kl 19:30 og fortalte alle om traditionen
Sankt Hans og hvordan vi bl.a. havde stjålet denne tradition som så meget andet
og gjort den til vores egen . Præcis ved sidste linje blev bålet tændt og det brændte fint
selvom det var blevet godt gennemvædet af de sidste par dages regnvejr.

Da mørket begyndt at sænke sig, pakkede vi lidt sammen.
Nogle tog hjem med deres børn og andre fortsatte til ”the afterparty” hos Byberg,
som alligevel havde et telt stående – det var svært hyggeligt kan ”nogle af os” huske,
andre får forhåbentlig hukommelsen igen i løbet af søndagen!

Tak til Team ”Bål og brand” for et perfekt Sankt Hans bål.
(Tom, Henrik, Ole og Tina)
Tak til Team ”Hænder og fødder” for igen at stille op når der skal slæbes borde, stole og andre tunge ting på trailers m.m. (Mette, Aase, Ole, Arne, Tony og Knud)
Tak for supporterne som lånte os grillstartere, designergrill, party stole og andet u-undværligt isenkram

Tak til team ”Birthe Kjær” og DJ Tony Nissen for at levere musik til ”The After Party”.


Se flere billeder fra Sankt Hans Aften